Fiskeri i den norske skærgård
Den norske skærgård er fantastisk. De mange skær giver stille laguner, smalle passager, frodighed ved de kystnære skær og golde øer ved de ydre skær. Vandet er krystalklart med en sigtbarhed på flere meter, og rundt i dette ualmindeligt klare vand, svømmer alt fra torsk og sej til fladfisk og makrel. Dét giver rig mulighed for en sund og lækker middag, og med en Hobie-kajak er opgaven til at løse. Til ærgrelse for mig, er min ældste dreng total fiskegal, og benyttede derfor Hobien det meste af tiden på vores smukke tur til skærgården. Under sejladsen i skærgården trak vi et markrelforfang med en pirk nederst efter kajakken. Det gjorde at vi fik gevinst når vi ramte en stime, hvorefter vi lå stille over stimen og fangede løs af fiskemængden under skærgårdsvandets overfalde. Dét var metode vi havde meget held med, endda så meget at vi måtte give sønnen torskekvote for ikke at fylde kajakken.
Lillesand blev valgt som målet for årets ferietur efter at have studeret kort over skærgården forskellige steder. Her er tætheden af skær og bredden af skærgården betydelig mere spændende end områderne ved Grimstad og Kragerø, som vi før har besejlet. Der var dog en ulempe: Vejret var helt fantastisk, hvilket indebar at nordmændene også var på vandet for at nyde den skønne sommer. Dermed gav det et utal af både og en del kølbølger. Men man må dog give nordmændene en applausfor deres søfartsevner. De kan om nogen sejle bådene sikkert rundt i det skærfyldte område.
Efter et par dage med telt på en campingplads valgte vi at parkere bil og trailer og pakkede kajakkerne til godt og vel maxlasten. Herfra sejlede vi ud og fandt et lille skær, hvor vi slog lejr for et par dage. – På trods af forældrenes fremskredne alder skal det stadig kunne lade sig gøre at være primitiv for et par dage!
Overalt på turen så vi motorbåde der sejlede eller lå til ved skærene. Nordmændene forstår at nyde livet, og man kan ikke lade være med at være misundelig på deres luksus mod vores primitive stil, når man sidder på en hård sten på et øde skær og rører i gryden på stormkøkkenet. Derfor føltes det godt med lidt luksus da vi efter et par dage på de øde skær vendte tilbage til fastlandet på en campingplads, hvor vi både havde bord og stole. Pladsen lå i Hølle og var den eneste campingplads i området. På pladsen var langt det meste udlejningshytter, og der blev ikke gjort meget for teltfolket; men sådan er det.
Sidste dag inden hjemrejse sejlede vi fra campingpladsen og ud til Hellesund Kystfort på Helgøya. Et spændende besøg, hvor to øer sammen danner en indre smuk lagune, som giver en perfekt ramme for en lille flåde, men også for de lystfaretøjer som nu har indtaget øerne. På ydersiden fandt vi en torskestime hvor vi fangede 9 kg torsk på under en time, på 50 m. dybde. Det gav et vældigt torskegilde om aftenen, og vi fik øvet os i at skære fileter.
Som nævnt er min ældste søn helt vild efter at fiske. Hans mest brugte ord har uden tvivl været FISK, så det har været en hel besættelse. Eftersom at sønnen godt og vel overtog Hobien, har jeg selv sejlet mest i en Iqaluit, en fiskekajak. Dog føler jeg mig usikker når jeg er i bølgerne og skal hale fisk ind samtidig, og ville derfor til tider ønske at jeg kunne overtage Hobien for at opnå bedre stabilitet. – Men den er der kamp om at sejle i!
Søkort over Norge http://kart.gulesider.no/m/p4VdK
Blindleia et sted hvor der kan være en del bådtrafik se billeder
Høllen Ny Hellesund og Okseøerne. Godt sted til fiskeri og mange muligheder for overnatning på skær
Besøg Ny Hellesund fortet
